Vi har nu installeret og opsat det nye fortrydelsessystem på din webshop. Systemet sikrer, at du automatisk overholder EU’s regler om fortrydelsesret, og gør det nemt for dine kunder selv at anmode om at fortryde et køb digitalt.
Hvad har vi allerede sat op for dig?
For at sikre, at din webshop er fuldt ud opdateret og lovlig, har vi taget os af det praktiske. Vi har:
- Oprettet fortrydelsesformularen: Vi har bygget en dedikeret side på shoppen, hvor kunderne nemt kan indtaste deres ordreoplysninger og anmode om fortrydelse.
- Tilføjet link i footeren: Vi har indsat et link i bunden af din hjemmeside, så formularen og betingelserne altid er synlige og lette at finde.
- Opdateret dine e-mails: Vi har indsat det lovpligtige link direkte i dine ordrebekræftelses-e-mails. (EU-reglerne kræver nemlig, at kunden oplyses om fortrydelsesretten på et såkaldt “varigt medium”).
Herunder får du en hurtig guide til, hvordan du finder rundt i systemet i hverdagen
1. Find dine fortrydelses-anmodninger (Dit dashboard)
Du kan finde et overblik over de ordrer og varer, hvor kunden har anmodet om fortrydelsesret, ved at gå til WooCommerce → Fortrydelser i din WordPress-menu.

Her finder du under fanen Forespørgsler et overskueligt dashboard, hvor du kan håndtere fortrydelserne.
Du kan hurtigt se antallet af Åbne anmodninger samt de sager, der er Godkendt.
Har du brug for at finde en specifik sag, kan du bruge felterne til at filtrere på status og dato, eller du kan søge direkte på et ordrenummer.

📩 Vigtigt om mailnotifikationer: Hver gang en kunde opretter en ny anmodning om fortrydelse, får du besked med det samme. Disse adviseringer lander på den samme e-mailadresse, som du i forvejen bruger til at modtage dine generelle WooCommerce-ordreopdateringer.
2. Sådan udelukker du specifikke produkter fra fortrydelsesretten
Du har mulighed for at udelukke specifikke produkttyper, kategorier og produkter fra fortrydelsesretten. Det vil for eksempel være relevant for varer, der er custom-tilpasset til kunden, eller som har en levetid.
Sådan gør du:
- Klik på fanen Indstillinger (ved siden af Forespørgsler) under WooCommerce → Udbetalinger.
- Find sektionen Udelukkelser. Her har du tre muligheder for at styre, hvad der ikke må kunne trækkes tilbage:
- Udelukkede produkttyper: Her kan du f.eks. sætte hak i Virtuel eller Downloadbar, så disse typer generelt ikke kan fortrydes.
- Udelukkede kategorier: Her kan du søge efter en hel varekategori og spærre den.
- Udelukkede produkter: Her kan du søge og vælge helt specifikke enkeltprodukter, der ikke kan trækkes tilbage.
- Udelukkede produkttyper: Her kan du f.eks. sætte hak i Virtuel eller Downloadbar, så disse typer generelt ikke kan fortrydes.

Delvise returneringer (Hvad kan kunden vælge?)
Under indstillingerne kan du også vælge, om kunden skal kunne udvælge præcis, hvilke varer i ordren de vil fortryde.

- Vi anbefaler at bruge funktionen Tillad delvise hævninger. Denne funktion lader kunderne trække enkelte varer tilbage i stedet for hele ordren.
- Hvis du slår denne funktion fra, vil kunden være tvunget til at fortryde og returnere hele deres ordre på én gang.
Har du spørgsmål til den daglige håndtering af fortrydelserne på din webshop, eller har du brug for hjælp til at finjustere dine udelukkelser, er du som altid velkommen til at kontakte os!