Sådan aktiverer du din Shopify-butik

Indholdsfortegnelse

Din butik er nu klar til at gå i luften 🎉
Her er en trin-for-trin guide til at overtage ejerskabet og vælge en betalt plan, så butikken kan begynde at sælge.

Vigtigt: Du har 7 dage til at acceptere overførslen, før invitationen udløber. Sæt gerne 15 minutter af nu, så er det hele klaret.

Trin 1: Tjek din mail

Du modtager en e-mail fra Shopify med emnet om overførsel af butiksejerskab.

  • Tjek også dit spam-/junkfilter, hvis du ikke kan finde mailen
  • Klik på knappen/linket i mailen for at acceptere overførslen

Trin 2: Log ind eller opret en Shopify-konto

  • Har du allerede en Shopify-konto? Log ind med dine eksisterende oplysninger.
  • Er du ny hos Shopify? Opret en konto med din e-mailadresse og en adgangskode.
    Brug gerne firmaets primære e-mail, da det bliver kontoen, der ejer butikken fremover.

Trin 3: Vælg en plan

Når du er logget ind på butikken:

  1. Gå til Settings (Indstillinger) nederst i venstre menu
  2. Klik på Plan
  3. Klik på Select ud for den plan, vi har aftalt (Hvis vi ikke har aftalt andet vælges Basic)
  4. Vælg faktureringscyklus:
    • Månedlig – fleksibel, men lidt dyrere
    • Årlig – billigere pr. måned, betales et år frem

Trin 4: Indtast betalingsoplysninger

  1. Vælg betalingsmetode (kreditkort)
  2. Udfyld kortoplysninger og faktureringsadresse
  3. Gennemgå abonnementsbetingelserne
  4. Klik Subscribe (Abonnér)

💡 Godt at vide: Det kort, du bruger her, vil også blive brugt fremover til at købe temaer, domæner og apps i butikken. Brug derfor det kort, virksomheden skal afregne med på sigt.

Trin 5: Du er live ✅

Så snart betalingen er gennemført:

  • Butikken er aktiveret og kan begynde at sælge
  • Du er nu fuld ejer af butikken
  • Vi får automatisk collaborator-adgang, så vi fortsat kan hjælpe med tekniske ting og support – men vi har ikke adgang til dine finansielle oplysninger eller betalingskort

Hvad skal jeg som kunde være opmærksom på?

  • Adgangskode på butikken: Hvis butikken har en adgangskodeside (password page), skal den fjernes, før kunder kan handle. Det gøres under Online Store → Preferences.
  • Domæne: Hvis du har et eget domæne (fx ditfirma.dk), skal det tilkobles butikken. Sig til, hvis du har brug for hjælp.
  • Betalingsudbyder (Shopify Payments / andet): Skal sættes op med dit CVR og bankoplysninger, før du kan modtage betalinger fra kunderne.
  • Faktura fra Shopify: Du modtager den første faktura fra Shopify direkte – ikke via os.

Brug for hjælp?

Hvis du støder på problemer undervejs, så skriv eller ring til os – så hjælper vi dig igennem det.

Du kan også finde Shopifys egen hjælp her: help.shopify.com

Emil Thomsen

Læs mere